Hvem er jeg?
5. november 2025
Jeg er 51 år, bor i Skodborg og driver landbrug. Gennem mange år har jeg haft lederposter i Sønderjysk Landboforening og Landbrug & Fødevarer Kvæg, men nu stiller jeg op som Venstres spidskandidat i Vejen Kommune. Mit politiske projekt bygger på bosætning, udvikling og valgfrihed. Jeg vil have en kommune, hvor man kan drive virksomhed, stifte familie og leve frit – hvor lokalsamfund vokser, fordi mennesker trives, ikke fordi kommunen styrer alt. Med erfaring fra erhverv og organisationer ved jeg, hvordan man skaber resultater gennem samarbejde, tillid og retning. Vejen skal måles i muligheder og mennesker – ikke i regler.